Brasekartoflermed bacon & tomatchutney

Brasekartoflermed bacon & tomatchutney

  • 1 t. 5 min.
  • 4 personer

Ingredienser

TOMATCHUTNEY
  • 75 g Skalotteløg
  • 12 Små tomater
  • 3 tsk. Eddike
  • 2 tsk. Sukker
  • 1 spsk. Vand
  • Salt
  • Friskkværnet peber
KARTOFLER
  • 1 kg Små, faste kartofler
  • Vand
  • Salt
BACON
  • 200 g Bacon i tern
  • Olie
PYNT
  • Purløg
BRASEKARTOFLER
  • 100 g Skalotteløg
  • 2 spsk. Bacon stegefedt
KØKKENREDSKABER
  • Køkkenrulle
  • Saks

Bratkartoffeln er og var især før i tiden almindelig morgenmad eller frokost på landet i Tyskland. Kogte kartofler, eventuelt en rest fra dagen før, skæres i skiver og steges i fedt eller smør. I en udvidet version blandes de med stegt bacon, stegte løg, tomater og serveres eventuelt også med spejlæg. Mange lande har lignende retter i mange variationer, både med kød som koteletter og bøf. Dertil vælges individuelt ekstra tilbehør som f.eks. ketchup, sennep, chilisauce, engelsk sauce, syltede rødbeder eller agurker.


Fremgangsmåde

TOMATCHUTNEY:
Pil og finhak 75 g skalotteløg.
Kog tomater og finthakket skalotteløg med eddike, sukker og vand ved svag varme i 30-40 minutter.
Drys med salt og kværn med peber.

KARTOFLER:
Vask kartoflerne og kog dem i saltet vand i ca. 12 minutter til de næsten er kogte. Hæld vandet fra og afkøl kartoflerne.
Skær kartoflerne i skiver.

BACON:
Steg baconternene sprøde, på en meget varm pande i lidt olie.
Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle.
Hæld stegefedtet fra i en skål.
Tør panden af i køkkenrulle.

BRASEDE KARTOFLER:
Pil 100 g skalotteløg og halver dem på langs.
Opvarm bacon stegefedtet.
Svits skalotteløgene i det varme baconfedt til de begynder at blive klare.
Tilsæt kartoffelskiverne og vend dem med til de bliver gyldne.

SERVERING:
Anret brasekartofler med stegte bacontern, server med tomatchutney.
Pynt med klippet purløg.

Produkter